Ida Borch

Cand.mag i retorik og sprogpsykologi fra Københavns Universitet. Ekstern lektor ved CBS i personlig branding, intercultural communication og oral communication. Censor ved Retorik på KU og i Ledelse ved Erhvervsakademierne. Underviser i usability og sociale medier på IBC Kolding. Tidligere uddannelsesleder ved EAL og chefkonsulent i analysebranchen. Ejer af Orator - Retorik & Rådgivning, hvor hun løser kommunikationsopgaver, underviser og holder foredrag. Har en kundeliste, der blandt andet tæller AP Møller Mærsk, Udenrigsministeriet, K-forum, Odense Kommune, Convince Interactive og Hedal-Kruse-Brohus. Ida giver af og til et ekspertudsagn til pressen om personlig branding og kommunikation i de nye medier og har en masse meget besøgte præsentationer liggende på Slideshare.net. Skriver sammen med Louise Harder Fischer på en bog om kvalitative brugerundersøgelser, der udkommer på Nyt Teknisk Forlag 1. april 2011.
Referencer
Anna Ekhart Sandberg, Kontaktchef, Rechnitzer:

"Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Ida på forskellige analyseprojekter, hvor hun bl.a. har været moderator. Jeg har brugt Ida som inspirator, rådgiver og sparringspartner igennem alle analyseforløbene. Har du brug for en inspirerende samarbejdspartner der altid arbejder fokuseret på, at ord kan blive omsat til handling og resultater, kan jeg anbefale Ida."
Ron Roberson,Vice President of Academic Affairs, Howard Community College, Maryland, USA:

“I have worked with Ida Borch on the development and implementation of an articulation and a reciprocal student exchange agreement. Ida is not only a thoroughly organized and focused professional, she is also a talented strategist with excellent skills in organization, communication, and diplomacy. I have been thoroughly pleased with our interactions and her ability to deliver results.”
Lone Aaboe Jessen, Marketing Executive, og Elizabeth Pöckel, Global Marketing Manager, VIKING Life Saving Equipment A/S:

“Dialogen er tæt og humøret højt, når man arbejder sammen med Ida Borch. Vi har brugt hende som projektkonsulent på en kvalitativ analyse, hvor hun var ansvarlig for planlægning og gennemførelse samt afrapportering af resultaterne. Derudover hjælper hun os løbende med sproglig rådgivning. Ida arbejder meget fokuseret og har fuldstændig styr på alle elementer fra start til slut. Vi kan kun give hende vores allervarmeste anbefalinger.”
Hans Tosti, h2ns.dk og Seniorkonsulent ved IBC Kurser - Marketing og Kommunikation

Hans Tosti er glad for at styre verden sammen med #Ida Borch og elsker hendes viden og kunnen i knivskarp kommunikation
Jette Skeem, forfatter og lederudvikler

"Jeg har i flere år trukket på Ida Borchs uundværlige skarphed i både pen og ånd. Ida begår retoriske genistreger både i skrift og tale, og dertil kommer, at Ida er den helt unikke sammensætning af både visdom, nærvær og passion. Hjerne og hjerte er konstant pirret, og latteren og smilebåndene blir brugt flittigt. Derfor fæstner man sig ved både indhold og Ida's formidling, og derfor bliver det ukompliceret og ligetil at bevare motivationen og omsætte ord til handling bagefter."